18 dage før ansøgningsfristen udløb lovede socialminister Annette Vilhelmsen én million kroner væk.
Socialminister Annette Vilhelmsen var en anelse for hurtig på aftrækkeren, da hun gav en million kroner til Lisbeth Zornig Andersens organisation 'Huset'.
Donationen kom nemlig før Zornig og co. havde søgt pengene fra puljen.
Ministeren er siden kommet i stormvejr, hun har undskyldt og afgivet forklaring i folketingssalen, og nu vil et flertal med Venstres Jakob Engel-Schmidt i spidsen trække Vilhelmsen i samråd.
En aktindsigt, som Politiken har fået viser nemlig ikke alene, at Huset Zornig kendte til puljen, allerede før puljen blev oprettet, men også, at Socialministeriet tilsyneladende har koordineret lanceringen af puljen med netop Huset Zorning.
'Stemmer på kanten'
Allerede 18 dage før ansøgningsfristen udløb i midten af september, lovede socialministeren Huset Zornig hele puljen, da hun mødte Lisbeth Zornig i Odense.
Den lovning blev filmen til DR-programmet 'Stemmer på kanten'. Programmet blev vist i starten af november.
Se klippet fra programmet.
Copyright | Danmarks Radio (DR)