Regionsrådsformand i Nordjylland, Ulla Astman, siger undskyld for et uværdigt forløb.

Tidligt på aftenen Langfredag ringer Mona Skippers telefon. Det er fra det plejecenter, hvor hendes 81-årige mor, Lilly Pedersen, bor. Lilly er blevet dårlig, og de har sendt hende til Aalborg Universitetshospital.

- Mor havde kastet op, og der havde været blod i, og der havde også været blod i hendes afføring, siger Mona Skipper.

Hun tager med sin mor på hospitalet, og opholdet bliver en udfordring for dem begge to og resulterer i utryghed og mistro til sundhedssystemet.

- Jeg skal ikke igennem det system én gang til, siger Lilly Pedersen i dag.

Sygeseng på gangen

Ret hurtigt efter ankomsten på hospitalet kommer en læge og tilser Lilly og beslutter, at hun skal have foretaget en kikkertundersøgelse af maven, så man kan få slået fast, hvorfor Lilly har blodig diarré og opkast. Men det er den eneste gang, de to oplever, at behandlingen går hurtigt.

For de er kommet ind på Aalborg Universitetshospital en af de mange dage, hvor hospitalet har overbelægning, og hvor flere patienter må ligge i senge på gangene. Det kommer Lilly også til.

- Det er jo ikke rart. Man ligger jo til skue for alle og enhver, der kommer gående forbi. Der er jo meget uro, når de render der frem og tilbage, siger 81-årige Lilly Pedersen.
Hverken vådt eller tørt i tre døgn

Hun bliver instrueret i, at hun skal holde sig fastende inden undersøgelsen. Men på grund af travlheden bliver undersøgelsen hele tiden udskudt, og hun ender med at vente, fastende, i tre døgn på en undersøgelse, der tager en halv time at lave. For der er kun en kirurg til mange patienter, og de, der har noget livstruende, skal først i køen. Ingen ved, hvornår hun kan blive undersøgt.

- Hun får ingenting. Jeg må have lov til at give hende lidt isterninger, hun må sutte på og spytte ud igen, fortæller Mona Skipper.

I løbet af de dage, hvor Lilly Pedersen venter, falder hendes blodprocent, og hun får heller ikke den medicin hun normalt tager mod lungesygdommen KOL.

- Det gør mig jo ekstra utryg, for så er jeg jo også nødt til at forholde mig til, at så har man ikke læst i hendes journal. Hvis det er det danske sygehusvæsen, så er det ved at være trist, siger Mona Skipper.

Blodig diarré men ingen hjælp

Mona Skipper vælger at blive hos sin mor op til 12 timer om dagen, og hun tør ikke tage hjem. Hendes børn tager også en tørn med at se efter deres mormor.

- Vi kunne jo bare se, at det vælter ind med patienter, og ingen folk til at tage sig af dem. Når mor hun havde den blodige diarré, hun havde, selvom hun ringede på knappen efter hjælp, så kom der ikke nogen, siger Mona Skipper.

- Hver gang Mona skulle hjem eller hun skulle ud på toilettet, så sagde jeg hele tiden til hende, 'du kommer da igen, du kommer da igen?' Jeg var utryg ved at være alene der, siger Lilly. Læs hele artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/81-aarige-lilly-maatte-faste-paa-hospitalet-i-tre-doegn-jeg-skal-aldrig-tilbage-igen